Farvel København

På fredag tager jeg til München for at studere og bo 10-11 måneder. Det bliver spændende, ja, det er lige præcis det det bliver. Jeg har længe gerne villet ud og stå lidt mere på egne ben, men jeg er overrasket over hvor meget jeg skælver ved tanken om at forlade København.
Når jeg kigger tilbage på de sidste par år er det helt sindssygt så mange dejlige mennesker jeg har været i kontakt med. Det har været en slags "god cirkel" hvor gode mennesker fører endnu flere gode mennesker med sig. Nå, well, jeg vil savne jer alle rigtig meget.

Jeg har lavet en Flickr konto hvor jeg uploader mine billeder fra München
http://www.flickr.com/photos/kristianmj

Mit Skypenavn er: bakkesnagvendt

Desuden er min mail stadig
kristianmj [snabel-a] gmail.com

Farvel til plejehjemmet

I den sidste tid har jeg arbejdet næsten hverdag på plejehjem for at skrabe så mange penge som muligt sammen til udvekslingsrejsen til München. Jeg er selvfølgelig kommet relativt tæt på en række mennesker, i og med at jeg hjælper dem i deres på mange måder syge hverdag. I går sagde jeg farvel til en dame som jeg har talt en del med da hun virkede ensom og som en af de få var frisk nok til at have noget rigtigt at sige. Hun sagde "tak for dig", "Du aner nok ikke hvor meget du har betydet for mig" og "nu begynder jeg næsten at græde".
Det var enormt underligt, da det - selvom jeg også synes godt om hende - er en ubalanceret situation. Synd at hun sidder i en situation hvor den eneste hun kan knytte bånd til er en person som i en kort periode bliver betalt for at være der. Jeg mener, jeg var da dybt flateret, men på den anden side ville jeg også bare gerne ud af døren, så jeg kunne komme hjem.

At løbe i meget korte shorts

Skulle ud og løbe i dag da jeg opdagede at mit løbetøj var beskidt. Det mundede ud i at jeg tøvende trak i mine superkorte, blå, nylon Berri-shorts og en tanktop. Lidt vovet, var ikke helt sikker på at jeg følte mig tilpas, men jeg kom afsted alligevel. Selvfølgelig mødte jeg både en bekendt modebøsse, byens Club Kids og nogle fra kollegiet. Ikke entydigt sjovt når man er i tvivl om hvorvidt ens skræv er forsvarligt dækket. Ja ja, så blev det look da prøvet af.

Jeg er lykkelig!

Jeg er verdens tredjestørste fan af The Hidden Cameras! Det siger jeg ikke bare fordi jeg er mega fan, men fordi at jeg ifølge Last.fm - en netservice der holder øje med hvad musik man lytter til - er en af de personer i verden der lytter mest til dem. Det føles godt, sagde den manisk besatte fan.


http://www.last.fm/music/The+Hidden+Cameras

Roskilde Festival

Tilbage fra en rigtig lækker uge på Roskilde Festival. Det gør ikke noget at musikken er kedelig, når bare mine venner er de sjoveste i verden. Og sødeste. Det her billede er bare skønno: Klassisk Spaghetti Bolognese til 35 kr. forenet med cigaretter, ørepropper og kondomer - Bliver det mere autentisk??




Og herunder er Mads så. For at forbedre vores karma tilbød vi ganske uselvisk vores arbejdskraft til Red Barnet Ungdom. Vi solgte folk hele flasker sprut i 2X12 timer. Men det er sådan en ren følelse bagefter - at vide at man har gjort en forskel - det er bare herligt!

Special Peoples Club

Billeder taget i og fra A-huset på Islands Brygge. Var der til Lørdagsklub ("Special peoples club" som det så fornemt hedder, ew). Det var vildt fedt, Djuna Barnes spillede sindssygt godt, og vi dansede hele tiden.

Min bedste vens bryllup.

Min bedste barndomsvens bryllup. Han er 24 år ligesom mig, og er nu blevet gift med sin brasilianske kæreste. De mødtes over 'random chat' på ICQ - forgængeren for MSN Messenger, for dem som ikke red på opasia-bølgen. Anyways, det er jo bare helt vildt romantisk. Hun holdt tilmed en tale til ham på dansk. Jeg vil også holde tale for mit livs kærlighed!